De gamle ruiner

valantha så på ham mens han kom tætter på hvært skridt der mindskede afstanden imellem dem bragte en støre frygt frem i hendes øjne hvad ville han hvis han rørte ved hende hun trådte uvilkårligt et skridt tilbage nu lyste frygten ud af hendes øjne ikke frygten for ham nej hun fdandt ham tilatalende godt nok lidt formelt men tiltalende det var frygten for nærkontakt der havede grebet hende

Han stoppede med at gå tættere på hende "du bliver nød til at vende tilbage Kvinde du kan ikke blive her" sagde han beslutsomt nje han ville ikke tvinge hende han vendte sig om og begyndte roligt at gå "meget vel så må du dø her"

hun sukkede opgivende "du høre ikke fter gør du jeg tager ikke tilbage men jeg tænkte på en ting kn du ikke hjælpe mig med at tænde et bål inden du går eller fortælle mig hvor der er noget vand så jeg kan få et bad"

Han sukkede opgivende og vendte sig om "Et bål ville ikke hjælpe digh meget da det ikke ville holde i mere end et par timer og det nærmeste vand er langt væk og det er derfor jeg siger du skal tage hjem men du vil jo ikke lytte til mig" sagde han til hende og vidste ikke hvad han skulle gøre denne kvinde var da langt fra ved de fulda sanser hvis hun var helt beslutsom på at blive den eneste mulighed han havde for at hjælpe hende var at slæbe hende med hjem til sig men skulle han det?

"så har jeg i det mindeste et bål i nogle få timer og der må vel være en gammel brøn med noget grundvand et eller anet sted i denne spøgelsby desiden kan man sagtens lave et halvtag der ligger mange bræder rundt omkring der kan bindes sammen til et dække jeg skal nok klare mig" hun smielde og ligende igen sig selv livlig og glad

han stod stille i et øjeblik of kikkede på hende hvorefter han i løbet af ingen tid fik sat i løb og tog fat i hendes og vendte sig om og løb vejen det ville føre ham til sit hjem "Jeg tager dig med hjem bare en nat så må du selv finde ud af i morgen hvad du ville" sagde han kort og fortsatte med at løbe

panikken bredet sig i hele hendes krop da han tog fat i hende men hun kunne ikke anet end at følge med hun havede uikke den fysiske styrke til at frigøre sig selv hvis hun prøve og han var tros alt hendes rednings mand hun bed tændernee sammen smerten brædnte hele vejen ned igennem hendes arm det var godt nok ikke fysisk smerte kun pysisk hun fulgte efter så godt hun kunne i de lange skørterh

Han hev hende helt hend til sig og smed hende over skuldren da denne 'mindre' tur ville hun ikke kunne løbe på egne ben det var kun ikke fysisk stærk nok til selv og efter at have løbet et kvaters tid stoppede han og satte hende ned "tag kåben på... nu! sagde han beordtene til hende og kikkede bare lige frem

hun trak den huritgt på med skælvende hænder og panikken lysende ud af øjende og trak derefter hætten langt ned over ansigtet og folde den gentagende gane om kroppen så ingne kunne se anet end en kutteklædt sikkelese

Han tog blid fat i hendes håndled og trak hende efter sig som de stlle nærmedde et der lignede en by "uanset hvad forbliv stille jeg ønsker ikke at tiltræke for megen opmærksomhed" sagde han koldt og som de kom tættere på kunne små skikkelser ses som tydeligvis var sortelvere ligesom ham

hun sagde intet men fulgte bare efter med hovedet rettet imod jorden den brænende fornemmelse var ved at fortage sig men den var der stadigvæk og hans nærdværdminskede ikke panikken i hendes sind

Han gik langsomt ned mod byen og gik lige forbi den flok af bevæbnet sortelver som tydeligvis holdte vagt og lige før de gik forbi strammede han i et split sekundt grebet om hendes håndled så de lange negle stødte nod hendes håndled som hvis han var nervøs eller frygtede noget men han løsnede hurtigt grebet da de var nået forbi og fortsatte med at træke hende efter sig

valholdte fortsadt blikket sænket imod jorden og fulgte bare lydigtefter af gammel vane trykke hun sig ind til ham som for at søge trykhed men i det sekundt det gik op for hende hvad hun lavede trådt ehun væk ingne og fulgte efter ham som et lydigt lille kæledyr

Han fortsatte ned af de lange gader mes folk kikkede på ham og begyndt at hviske han trak hende ind mellem de små gader for at undgå vidre opmærksomhed og trak hende tilsidst med ind i et hus og lukkede døren tæt efter sig og skuppede hedne ind i rummet "jeg skal gøre et bad klar til dig" sagde han koldt og gik ud forsvandt et kort øjeblik og kom igfen lidt efter og satte sig ned på gulvet i skræderstilling

val så bekymret på ham og gik der efter over foran ham hun rakte forsigigt hånden ud og støj ham blidt over kinden enting hun gjorde ved alle der begyndte at betyde noget for hende mange ville opfatte det som et kærtegn men hun så det selv om en meget uskyldig hanlig der ikke betød noget anet end at hun var glad for folk hun bukkede sig ned og kyssede ham blidt på panden et let og luftigt kys som knap kunne kaldes et kys snare en berørelse af hendes læber og intet anet hendes ansigt strålede af godhed og lykke samt taknemlighed da hun så ned på ham og med sine naturlige røde læber formede et enkelt ord "tak"

han skuppede hende irretetret væk "Dit bad er klar" sagde han og pegede i mod et lille rum som lå oplyst hvoerefter han rejste sig og satte sig et andet sted og lagde armene overkors og lukkede øjne og lod hovdet at vile han ville ikke begynde at være sentimital

hun sukkede opgivemdne og begyndte at tage tøjet af mens hun gik hen imod rummet ganskesom hun plejede hjemme på slottet

"tag tøjet af inde på badeværelset og luk døren før du gør det jeg har ikke brug for at se dig smide tøjet imit nærsyn" sagde han irreteret og det vvar nok den første gang at han vidste hvad han føelte for andre men pigebarnet var da også kun tilbesvær

hun så forulempet på ham ogført da gik det op for hende at han var en mand og ikke en af hendes tjenstepiger vanes magt havede grebethende igen hun rødmede klædeligt og skyndte sig at samle sine skørter omkring sig hvorefter hun gik ud på badeværelset lukkede døren forsvarligt efter sig og gik i bad

Han rystede opgivende på hovdet og rejste sig opigen og gik ind i en af de andre gum og fandt nogle klæder frem og tog den ene afklæderne på som var en lang sort trøje hvorefter han gik over tilabdeværelset og åbnede døren ind til og gik ud på det store bade værelse og var helt ligeglad med det faktum at kvinden der ude var nøgen "Her er en kjole du kan tage på når du er færdig med at tage et bad!" sagde han og lade kjolen på et af bordene der var påbade værelset

valatha nikke og gjorde sig færdig hun gikl over til kjolen og tog den på den sad pænt selv om den ikek var syet efter hendes spinkle krop hun flettede hurtigt sit hår og gik ud fra rummet og satte sig

Han kikkede på hende og gik ud af rummet og kom igen lid efter med en bakke med noget mad på som han satte foran hedne hvorefter han satte sig et stykke væk fra hende på gulvet i skræder stilling og med armene lagt over kors og lukkede øjne "Spis!" mumlede han beordrene og var helt kold at se på igen

hun satte sig og prikkede lidt til maden uden entelig at spise noget hun var vandt til højelvisk mad og ikke dette ja hvad det end var hun ligede ikke en der var villig til at forsøge at smage på det snare tvært imod også sulten var hun heller ikke

Zagon sad stadig med lukkede øjne da han sagde til Valantha "Det er værken giftigt eller uspiseligt og du har brug for mag og spis det i stedet for at sulte dig selv det kan godt være du er vandt til noget mere overdådigt men da jeg i min stilling ikke kan tillade mig at træke højelver med tilbage er det det eneste jeg lige kan skaffe dig på kort til og uden det vil vække opmærksomhed så spis" hans stemme var meget beordrene da han sagde det sidste han gad endelig eller ikke vente på at hun ville prøve at spise noget han gad heller ikke at havde redet hende for at hun skulle kaste sig selv hen i sult og senere hen dø

hun sukkede lavt for sig selv og uden et ord begyndte hun at spise selv om maden ikke smagte hende fortsatte hun med at spise fordi hendes redningsmand bad hende om det