De gamle ruiner

Zagon Milede usynligt et lile tilfrids smil og strøg det lange hvide hår om bag øret og åbnede øjne på "Hvorfor stak af fra deres bryllop?" spurgte spurgte han med en kølig stemme og lod et roligt blik vle på hende

"jeg ønsked eikke at gifte mig med en der ikke elskede mig som jeg ej heller elsker uheldigvis er jeg nød til det" hun sukkede igen og kikkede ned hendes hånbd begyndte nærvøst at lege med en flis af kjolen

"Nød til det fordi du er orakel?" spurgte han med en meget svagtone af nysgerrighed som næsten ikke var tydelig med mindre man søgte efter den under den ellers kolde og hårde sten maske

"nej fordi jeg er princesse og han er den øverste i kirken" hun sukkede igen det var snart ved at blive en vane "og ja det at jeg er orakkel tæller ogs¨å en smugle med
"

han kikkede på hende med et roligt blik og folede sine arme over kors igen "Bare rolig det er miig ligyldigt hvad status du er i dit samfund" Sgade han koldt og knækkede med nakken

"det er jeg glafd for jeg hader alle de bukkende og skrabbende tjener de går mig på nerverne" hun smielde igen sit lyse smil

"Tag du det helt roligt det er nu langt under min værdighed at bukke for en kvinde" sgade hun med en lille latter på læben og et koldt smil ja det var langt under han værdighed

"der er s¨å noget jeg ikke forstår er du ikke sortelver i jeres samfund er det da kvinderne der har mageten så vidst jeg har forstået"

Et smille smil vidste sig på læben da det var tydeligt for ham at hun havde ingen ide om hvem det bestemte i dette samfund "Jov" sagde han kort med en latter gemt i ordet

"så forstår jeg intet vil de venlist forklare det for mig" hun så forviret påham,

han smilede tilpas da det var ham tilfridsstillende at hun ikke vidste noget dette samfund af sortelvere "Vi har ingen kvinde til at lede mit samfund men en mad det gør dog stadig ikke at mændne ikke skal bukke for kvinderne" sagde han roligt og kunne ikke andet end at smile tiilfrids

"hvordaner han så lige som dem de rlkeder mit augant og højrøvet?
2 hun smiklede blidt og kærligt til ham

Ulfo skrev:

"hvordaner han så lige som dem de rlkeder mit augant og højrøvet?
2 hun smiklede blidt og kærligt til ham

okay det gav ingen mening kan du lige rette det for jeg fatter hat!

"hvordan er han så lige som dem de ander højtstående i mit lanf augant og højrøvet?
" hun smilede blidt og kærligt til ham

"hmm nej nok mere kold og føelseløs men det må du jo selv vudere.." sagde han med et skjult smil på læben da det tydeligvis havede ingen idee om hvem han var

"det vil jeg så gøre når jeg bliver præsentert for ham men hvis han minder bare det mindste om dem må i være et meget lykkeligt folk" hun rejste sig og tog et par lette og elegante dansetrin og snurede så huritgt rund mens kjolen lagede sig i smukke folder om hendes krop

"Lykkelig? det ved jeg ikke da jeg sjældent om gås mit folk da jeg intet fred kan få og spicelt ikke nr det gælder kvinderne" sagde han med en dyster mine og lod igen hovdet vile og lukkede øjne som hvs han havde tænkt sig at sove siddene

hun stoppe brat sin sving tur "dit folk er det dig der er kongen?" det var nermer en konstatering end et spørgsmål choket stod maglet i hendes ansigt men der var også nysgerighed blannedet ind i det

Han rejste sig op og smilte og to blidt fat i Valantha's ene hånd og snorede hende rundt en gang for at træke hende tæt ind til sig så hendes ryk lå op af hans brystkasse hvorefter han hviskede hende blidt i øret "det er ganske korrek min frøken" han smilede og strøg en finger langsomt ned af hendes kind og lod den fortsætte ned hans hendes hals

val mærkede en svag vibration af nydelse strømme igennem sin krop hendes ben føltes med et svage og gele aktige dette var første gang hun for alvor havede nærkontakt med en mand og det skræmte hende lidt det var jo ulovligt for noget urent at røre ved hende på den anden side var han jo konge så det kunne jo ikke være helt galt "men hvorfor sagde de ikke det før my lord så kunne jeg behanle dem ned den respekt de fortjener" hendes stemme var rolig og man skulle lytte meget godt efter for bare at få den midste fornemmelse af hvad hun følte

han smilede svagt "fordi selv en konge kan blive træt at sin tittel tiltider" hviskede han blidt til hende og strøg langsomt hendes hår over på en skulder og kyssede hende blidt i nakkenog lagde en hånd om hendes liv og havde stadig ikke gevet slip på hendes håndled

et forviret blik gled over hendes øjne og hendes usikekrhed stålede nu ud af hende hans kys skræmte hende hun lavede et halvhjertet forsøg på at få sit håndled fri "my lord de kan ikke.... jeg... jeg er jo fra en anden æt... jeg er vores folk orakel det er forbudt ved lov at røre ved mig"

"Jeres love er ikke gældne i mit land" sagde han roligt og kyssede hende igen i nakken "Men Hvis Frøknen ønsker det vil jeg give slip" sagde han og kyssede hende blid i nakken igen og nappede forsigtigt i hende

"det... var ikke det jeg mente... jeg.. de forvire mig bare jeg mener jeg kender dem jo ikke engang" hun blev ståedende uden at gøre nogle synlig form for modstand

han svarede hende ikke men gav rolig slip i hende og smilede lidt og strøg hedne blidt i nakken og blev stående bag hende